Print

Forældrestøtte justeres efter situationen

En af de måder, som forældre kan påvirke små børns trafikadfærd på, er ved at holde opsyn med dem og give dem gode råd, når de færdes i trafikken. I den undersøgelse, der refereres her, blev der set på, hvilken betydning trafiksituationen, barnets alder og forældrenes risikoopfattelse har på, i hvilket omfang og på hvilken måde forældre hjælper deres børn over vejen.

Af seniorforsker Mette Møller

Børn i alderen 5-9 år bliver i stort omfang ledsaget af en forælder, når de færdes som fodgængere i trafikken. Forældrene har derfor stor indflydelse på børnenes trafiksikkerhed. Ikke desto mindre er der begrænset viden om, hvilke faktorer der har betydning for, på hvilken måde forældre hjælper deres børn, når barnet skal krydse en vej. En gruppe forskere fra USA satte sig for at afdække dette.

Undersøgelsen blev gennemført i et laboratorium og omfattede en kombination af spørgeskema, videoklip og interview. 44 mødre og 2 fædre, der mindst havde et hjemmeboende barn i alderen 5-9 år deltog i undersøgelsen. Forældrene deltog i undersøgelsen en ad gangen.

"

Forældrene kunne vælge mellem 5 muligheder:

• Jeg ville ikke gøre noget

• Jeg ville stå ved vejkanten sammen med barnet og hjælpe med at finde et passende tidspunkt at krydse vejen

• Jeg ville stå ved vejkanten sammen med barnet og hjælpe med at finde et passende tidspunkt at krydse vejen og dernæst mundtligt guide barnet over vejen

• Jeg ville krydse vejen sammen med barnet, mens jeg holdt det i hånden

• Jeg ville krydse vejen sammen med barnet, mens jeg holdt det i hånden og instruere det i, hvordan det kan krydse vejen sikkert

I forbindelse med undersøgelsen skulle forældrene først udfylde et spørgeskema, der blandt andet omhandlede forskellige baggrundsfaktorer (fx forældrenes alder, køn uddannelse og indkomst), børnenes erfaring med uheld og tilskadekomst i trafikken, og deres mulighed for at færdes alene i trafikken. Dernæst så forældrene nogle videoklip af 30 sekunders varighed. Videoklippene viste forskellige steder, hvor fodgængere færdes, og omfattede både indkøbsområder og boligområder samt situationer med meget eller lidt trafik. For hvert videoklip blev forældrene bedt om at forestille sig, at deres barn skulle krydse vejen i den pågældende situation. De skulle desuden tilkendegive, hvor farlig den pågældende situation var, hvor stor uheldsrisikoen var samt, hvor alvorligt barnet kunne komme til skade. Dernæst skulle forældrene tilkendegive, hvorledes de ville hjælpe barnet med at krydse vejen på det pågældende sted i den pågældende situation.

Afslutningsvis blev forældrene kort interviewet for at få yderligere information om, hvordan de i dagligdagen hjalp deres børn med at krydse vejen, hvad de var mest bekymrede for, og hvornår de mente, at børn kan krydse en vej på egen hånd.

Overordnet viste undersøgelsen, at forældrene havde en trafiksikkerhedsmæssig relevant måde at tilpasse deres hjælp til børnene på. Undersøgelsen viste, at både barnets alder, den konkrete trafiksituation og forældrenes vurdering af risikoen i en given situation havde betydning for, på hvilken måde forældrene hjalp barnet over vejen. Således blev de yngre børn i højere grad holdt i hånden og fulgt over vejen, end de ældre børn gjorde. Tilsvarende blev børnene i højere grad holdt i hånden og fulgt over vejen på indkøbssteder end i boligområder og i situationer med meget trafik end i situationer med lidt trafik.

Generelt oplevede forældrene at risikoen for uheld og tilskadekomst var større i indkøbsområder end i bolig områder og tilsvarende, at risikoen var større i situationer med meget trafik end i situationer, hvor der kun var lidt trafik.

 

Hovedparten af forældrene mente, at børn typisk er i stand til at krydse en vej alene i 7-9 års alderen. Når forældrene skulle krydse en vej sammen med deres barn, var de først og fremmest bekymrede for den trafikale situation og dernæst for uopmærksomhed og manglende erfaring hos barnet. I forhold til at lade barnet krydse vejen på egen hånd var det primært uopmærksomhed hos barnet og dernæst manglende erfaring, der bekymrede forældrene. De fleste forældre mente, at børnenes evne til at færdes i trafikken som fodgængere primært blev forbedret gennem erfaring og instruktion fra forældrene. Kun få mente, at barnets færdigheder stammede fra barnets kognitive udvikling.

Ifølge undersøgelsens forfattere viste undersøgelsen generelt, at de deltagende forældre havde en positiv indflydelse på trafiksikkerheden for mindre børn, når de færdedes sammen i trafikken som fodgængere. Undersøgelsen tydeliggør dog samtidig en mangel på indsigt i den kognitive udviklings betydning for barnets evne til at færdes sikkert i trafikken på egen hånd og et deraf følgende behov for at øge indsigten på området. I følge forfatterne er der mange forældre, der efterspørger en aldersgrænse for, hvornår det er sikkert for børn at færdes i trafikken på egen hånd. Forfatterne hævder dog, at det måske er mere relevant, at lave nogle kriterier baseret på barnets kognitive udvikling frem for dets alder.

Print


Kilde:
Barton, B. K. & Huston, J. (2012). The roles of child, parent and environmental factors in pedestrian supervision. International Journal of Injury Control and Safety Promotion, 19, 153-162.