Nr. 21: September 2012: Forældreindflydelse




Forældreindflydelse

Æblet falder ikke langt fra stammen. Det gælder også inden for trafiksikkerhed. Den påvirkning der sker fra forældre til børn, er derfor et vigtigt element på vej mod øget trafiksikkerhed.

I dette nummer af nyhedsbrevet Trafiksikkerhedsforskning sættes der fokus på den indflydelse som forældre har på, hvordan børn og unge agerer i trafikken. Forældre påvirker børn og unge på forskellige måder lige fra mere eller mindre bevidst at fungere som rollemodel til helt bevidst at instruere børnene eller drøfte forskellige emner vedrørende trafiksikkerhed med dem.

Tidligere undersøgelser har vist, at både forældre og kammerater har stor betydning for unges kørestil. I Israel har man undersøgt, om der er sammenhæng mellem den påvirkning som unge får fra deres forældre og den påvirkning som de får fra deres kammerater. Endvidere har man set på, om påvirkningen fra forældre og kammerater eventuelt forstærker hinanden. Denne undersøgelse omtales i nyhedsbrevets første artikel.


I anden artikel omtales en ny undersøgelse af, hvorvidt danske forældre er gode rollemodeller for deres børn. I undersøgelsen ses der også på, om forældre taler om trafiksikkerhed med deres børn, og hvilke emner de i givet fald taler om.

Nyhedsbrevets tredje artikel sætter fokus på, hvordan forældre reagerer i forskellige situationer, hvor deres børn kører risikobetonet. Det fremgår af artiklen, at forældre reagerer forskelligt, og at det har stor betydning, hvordan forældrene reagerer.

Børn påvirkes af deres forældres trafikadfærd gennem hele barndommen. I fjerde og sidste artikel omtales en undersøgelse, der belyser, i hvor høj grad og på hvilken måde forældre hjælper deres børn, når de skal krydse en vej.



God læselyst
Mette Møller, seniorforsker
DTU Transport




DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet, Bygningstorvet 116 Vest, DK-2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 4525 6500, transport@transport.dtu.dk, www.transport.dtu.dk
Udgivelsen støttes af Rådet for Sikker Trafik, www.sikkertrafik.dk

Print

Forældrestøtte reducerer risikokørsel

Både forældre og kammerater spiller en stor rolle for unges kørestil. I en ny undersøgelse fra Israel har man set på, om der er sammenhæng mellem påvirkning fra forældre og kammerater. Resultaterne viste, at der er sammenhæng, og at det derfor er vigtigt, at forebyggende tiltag både har fokus på de unges forældre og kammerater.

Af seniorforsker Mette Møller

Tidligere undersøgelser har vist, at både forældre og kammerater har stor betydning for unge bilisters kørestil og dermed for deres trafiksikkerhed. I Israel gennemførte man to undersøgelser, der på forskellig måde forsøgte at afdække, om der er sammenhæng mellem den påvirkning, som unge oplever, at de får fra deres forældre og den påvirkning de får fra deres kammerater, med hensyn til trafiksikker kørsel. Undersøgelserne så endvidere på, om denne påvirkning blev afspejlet i deres kørestil.

Metode
120 unge deltog i den ene undersøgelse og 154 unge deltog i den anden. Begge undersøgelser var spørgeskemaundersøgelser. og deltagerne var i alderen 17 – 21 år. I den ene undersøgelse var formålet at se på sammenhængen mellem unges kørestil på den ene side, og hvor autoritetstro de var, og i hvilken grad de oplevede et socialt pres fra deres kammerater til fx at køre risikobetonet på den anden side. I den anden undersøgelse var formålet at undersøge sammenhængen mellem familiens holdning til trafiksikkerhed, og hvor populært risikobetonet bilkørsel var blandt de unges kammerater.

"
Følgende dimensioner indgår i vurderingen af det trafiksikkerhedsklima, der er i en familie:

1) Forældre som gode rollemodeller
2) Positiv feedback til den unge for trafiksikker adfærd
3) Inddragelse af den unge i en familie"kontrakt" vedr. bilkørsel
4) Supervision af den unges kørsel (primært relevant i lande med privat øvelseskørsel)
5) Forældreengagement i trafiksikkerhed
6) Klar kommunikation og entydige budskaber vedr. trafiksikkerhed
7) Klare regler og begrænsninger for kørsel.

Familien er vigtig
Resultaterne fra de to undersøgelser viste, at det klima, der var i den unges familie i relation til trafiksikkerhed var en meget vigtig faktor i forebyggelsen af risikokørsel blandt unge. De unge bilister der oplevede, at deres forældre var gode rollemodeller med hensyn til trafiksikkerhed (fx ved at støtte og opmuntre til trafiksikker kørsel og give klare retningslinjer for bilkørsel) var generelt mere autoritetstro og oplevede i mindre grad, at risikokørsel var populært blandt deres kammerater end de unge, der ikke oplevede, at deres forældre var gode rollemodeller, gjorde. Tilsvarende, oplevede de unge et større pres fra deres venner om at køre risikobetonet, hvis deres familie ikke kørte trafiksikkert. Undersøgelsen viste, at der ikke kun var tale om et oplevet pres for risikokørsel. Forekomsten af risikokørsel var reelt større blandt de unge, der oplevede et socialt pres fra vennerne.

Mindre kønsforskelle
Forældrenes betydning var stor for både de unge mænd og de unge kvinder, men på nogle punkter var der visse mindre kønsforskelle. Således oplevede de unge kvinder i højere grad end de unge mænd, at deres familie holdt øje med deres bilkørsel og satte begrænsninger for deres kørsel. Tilsvarende oplevede de unge mænd i højere grad end de unge kvinder, at deres familie ikke var særlig engageret i trafiksikkerhed. Tilsvarende var de unge mænds kørestil præget af risikokørsel og aggressiv kørsel, hvorimod de unge kvinders kørsel var præget af forsigtighed.

De unge mænd der havde forældre, der ikke var gode rollemodeller viste en højere grad af risikokørsel, aggressiv kørsel, manglende autoritetstro og gruppepres fra venner. For de unge kvinder var der en sammenhæng mellem det at have forældre der var gode rollemodeller, at få klare retningsliner for sikker kørsel, være mere autoritetstro og opleve mindre pres fra vennerne, have en mere forsigtig kørestil og opleve et større personligt ansvar for sikker kørsel.

Fokus på både venner og familie

Generelt viste undersøgelsen, at der var en sammenhæng mellem de unges oplevelse af den støtte og påvirkning de fik fra hhv. deres familie og fra deres venner i relation til trafiksikkerhed. Forfatterne mener, at sammenhængen medfører en gensidig forstærkning, der fører til, at den får endnu større betydning for de unges forventninger og motivation i relation til trafiksikker kørsel. Forfatterne mener endvidere, at undersøgelsens resultater viser, at det er vigtigt, at forebyggende tiltag både har fokus på forældre som gode rollemodeller og på gruppepres fra kammerater.

Print


Kilde:
Ben-Ari, O. T. & Ben-Ami, L. K. (2012). The contribution of family climate for road safety and social environment to the reported driving behavior of young drivers. Accident Analysis and Prevention, 47, 1-10.
Print

Er danske forældre gode rollemodeller?

En ny dansk undersøgelse sætter fokus på danske forældres betydning som rollemodeller for unge i relation til trafiksikkerhed. Undersøgelsen er lavet af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med TrygFonden.

Af specialkonsulent Pernille Svärd

Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med TrygFonden gennemført en undersøgelse med fokus på forældres indflydelse på deres børns adfærd i trafikken. Undersøgelsen så blandt andet på:

  1. om danske forældre er gode rollemodeller for de unge i trafikken
  2. om der er dialog mellem forældre og unge om, hvordan man skal opføre sig i trafikken 
  3. om der bliver lavet aftaler i hjemmene om trafiksikkerhed

Metode
Undersøgelsen blev gennemført af analysebureauet Promonitor. Den er repræsentativ på køn, alder, geografi og uddannelse. 1.400 børn og unge mellem 13 og 24 år samt 550 forældre til de 13-20-årige deltagere besvarede et spørgeskema. Undersøgelsens deltagere var udvalgt via stikprøveudtagning fra CPR. De blev kontaktet telefonisk og besvarede spørgeskemaet online. Undersøgelsen er ikke offentliggjort i rapportform. Spørgsmål om udvalgte emner besvares gerne ved henvendelse til forfatteren af artiklen.

"

Hvad mener de unge har størst betydning for, om de overholder færdselsloven?

• Trafikulykker blandt nogen de unge kender
• Politiets kontrol og bøder
• Historier i pressen om trafikulykker
• Forældre

Forældre vigtigere end venner
Undersøgelsens resultater tyder på, at de unge mener, at forældrene har større betydning for deres trafikadfærd end deres venner har. Således mener ca. 22 % af de unge, at vennerne spiller en vigtig rolle for deres adfærd i trafikken, mens ca. 35 % mener, at forældrene spiller en vigtig rolle. De tre faktorer som den største gruppe tilkendegiver, påvirker deres kørsel, er dog trafikulykker blandt nogle de kender, risikoen for at blive taget af politiet og historier i pressen om trafikulykker.

Undersøgelsen tyder på, at alder har betydning for, hvad der påvirker ens trafikadfærd. Unge i alderen 13 – 17 år tilkendegiver, at historier i pressen har stor betydning. Ca. 44 % tilkendegiver, at deres forældre påvirker deres overvejelser i trafikken. De yngste tilkendegiver endvidere, at færdselsundervisning i skolen har betydning for deres trafikadfærd. Blandt unge fra 18 år og op bliver risikoen for klip i kørekortet og bødens størrelse, hvis man bliver taget, fremhævet som forhold der har stor betydning sammen med færdselsuheld blandt nogen de kender. Deres oplevelse af forældrenes betydning aftager tilsvarende. Dog er der unge, der helt op i 24-års alderen tilkendegiver, at deres forældre har indflydelse på deres trafikadfærd. Andelen, der tilkendegiver dette, er større end andelen, der tilkendegiver, at deres venner har indflydelse på deres trafikadfærd.

Mht. forældrenes opfattelse af, hvad der har betydning for de unges adfærd i trafikken mener 7 ud af 10, at deres egen adfærd i trafikken spiller en vigtig rolle, hvorimod politiet og medierne ikke tilskrives nogen særlig rolle.

Fædres fart smitter af
Undersøgelsen tyder på, at forældrenes adfærd påvirker de unges holdning til trafiksikkerhed. Således er der en signifikant lavere accept af overtrædelse af hastighedsgrænsen blandt unge, der har en far der ”aldrig eller sjældent” overskrider hastighedsgrænserne, end der er blandt unge, der har en far der ”kører for stærkt på landeveje”. Dette gælder både for de unge mænd og de unge kvinder, men er særlig markant blandt de unge mænd. Blandt unge mænd der har en far, der ofte kører for stærkt på landevejene, er ca. 70 % ”helt enige” eller ”mest enig” i, at det er ok at køre for stærkt på landevejene, hvis forholdene er til det. Blandt de drenge, hvis far nogle gange kører for stærkt på landevejene, er tallet ca. 47 %. Ca. 20 % af forældrene er ”helt enig” eller ”mest enig” i, at det i orden at køre for hurtigt i bil, hvis forholdene er til det.

Undersøgelsen viser endvidere, at der var sammenfald mellem, hvor ofte de unge syntes, at deres far kørte for stærkt, og hvor ofte far selv oplyste, at han kørte for stærkt.

Fart er sjældent på dagsordenen
I forbindelse med undersøgelsen blev de unge spurgt, hvilke emner de havde talt eller havde lavet aftaler med forældrene om. Alt efter hvilket emne, der var tale om, havde mellem 40 % og 80 % af de unge talt med deres forældre (se figur 1). Kun ca. 4 % af de unge havde lavet aftaler i forbindelse med fart og kun 44 % havde haft en dialog med deres forældre om emnet fart.


Figur 1

Dialog og aftaler giver mere trafiksikre unge
Undersøgelsens resultater tyder på, at dialog og aftaler mellem de unge og deres forældre bidrager til mere trafiksikker adfærd blandt de unge. Ca. 54 % af de unge, der har talt med forældrene om hastighedsoverskridelser, overholder ofte fartgrænserne. Ca. 80 % af de unge, der har lavet aftaler med deres forældre om hastighedsoverskridelser, overholder ofte fartgrænserne. Ca. 47 % af de unge, der hverken haft en dialog med forældrene eller har lavet aftaler om hastighedsoverskridelser, overholder ofte fartgrænserne.

Print


Kilde:
Ungepositionsmåling 2011. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.

Print

Forældres reaktion er vigtig

Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at forældre er vigtige rollemodeller for unge bilister. I Australien har man set på, hvordan forældre rent faktisk reagerer, når deres søn/datter kører risikobetonet samt på de unges egen oplevelse af påvirkning fra forældrene.

Af seniorforsker Mette Møller

Deltagere
21 unge bilister (12 kvinder og 9 mænd) i alderen 16-25 år deltog i undersøgelsen. Dataindsamling foregik vha. kvalitative interview dels som individuelle interview og dels som mini-gruppe interview med 3-4 deltagere i en gruppe. Alle interview blev transskriberet og efterfølgende analyseret.

Forældre reagerer forskelligt
Analysen viste, at der er stor forskel på, hvordan forældre reagerer, hvis deres søn/datter overtræder færdselsloven, eller på anden måde kører risikobetonet, når de kører i bil sammen. Nogle forældre reagerer slet ikke, mens andre forældre reagerer med
forskellige former for straf. Det kan fx være emotionel straf i form af at udtrykke stor skuffelse over den unges opførsel; økonomisk straf i form af at undlade at give den unge penge til noget, han/hun skulle have haft penge til eller straf i form af reduceret mobilitet ved at lægge forskellige restriktioner på den unges kørsel og adgang til forældrenes bil. Endelig er der forældre, der reagerer forskelligt afhængig af, i hvilken situation risikokørslen finder sted, og hvilken motivation der ligger bag adfærden fra den unge bilists side. Disse forældre reagerer fx mindre kraftigt, hvis risikoadfærden skyldes en utilsigtet fejl på grund af manglende køreerfaring, end hvis risikoadfærden er tilsigtet.

Vigtigt at forældre reagerer
Undersøgelsen tydede på, at manglende reaktion hos forældrene i forbindelse med risikokørsel hos den unge var uhensigtsmæssig ud fra et trafiksikkerheds synspunkt. Manglende reaktion fra forældrene gjorde den unge forvirret med hensyn til, hvilke forventninger, holdninger og normer forældrene havde til hans/hendes kørsel. Undersøgelsen viste ikke klare resultater angående effekten af emotionel straf. Med hensyn til økonomisk straf viste undersøgelsen, at straf, der involverede økonomiske konsekvenser eller reduceret mobilitet, havde større afskrækkende virkning på unge mænd end på unge kvinder.

Effekt af forældreindflydelse varierer
Resultaterne viste, at de unge bilister var meget opmærksomme på, hvordan deres forældre kørte. Undersøgelsen viste, dog også, at det var forskelligt, hvordan forældrenes kørsel påvirkede de unges kørsel. Nogle unge tog bevidst afstand fra deres forældres kørestil mens andre unge forsøgte at kopiere den. Således gav nogle unge udtryk for, at de, i modsætning til deres forældre, kørte hurtigt. Andre gav udtryk for at køre forsigtigt i modsætning til deres forældre, der kørte risikobetonet. Tilsvarende var der unge, der gav udtryk for at forsøge at kopiere forældrenes måde at køre på, fordi de (forældrene) var sikre bilister eller omvendt at køre risikobetonet ligesom deres forældre. Undersøgelsen gav ikke mulighed for at svare på, hvorfor nogle unge valgte at kopiere forældrenes kørestil, mens andre tog afstand fra den.

"
Unge trafikanter er meget bevidste om, hvilken kørestil deres forældre har. Man ved ikke nok om, hvorfor nogle unge kopierer deres forældres adfærd, mens andre tager afstand fra den.

Belønning og straf
Generelt viste undersøgelsens resultater, at forældre har indflydelse på deres børns kørestil gennem den måde de belønner og/eller sanktionerer den unges kørestil. På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderes det, at det er vigtigt at trafiksikkerhedskampagner i fremtiden understøtter, at forældre belønner trafiksikker kørestil og sanktionerer risikobetonet kørsel.



Print




Kilde:
Scott-Parker, B., Watson, B., King, M. J., Hyde, M. K. (2012). “They’re lunatics on the road”: Exploring the normative influences of parents, friends, and police on young novices’ risky driving decisions. Safety Science, 50, 1917-1928.

 


Print

Forældrestøtte justeres efter situationen

En af de måder, som forældre kan påvirke små børns trafikadfærd på, er ved at holde opsyn med dem og give dem gode råd, når de færdes i trafikken. I den undersøgelse, der refereres her, blev der set på, hvilken betydning trafiksituationen, barnets alder og forældrenes risikoopfattelse har på, i hvilket omfang og på hvilken måde forældre hjælper deres børn over vejen.

Af seniorforsker Mette Møller

Børn i alderen 5-9 år bliver i stort omfang ledsaget af en forælder, når de færdes som fodgængere i trafikken. Forældrene har derfor stor indflydelse på børnenes trafiksikkerhed. Ikke desto mindre er der begrænset viden om, hvilke faktorer der har betydning for, på hvilken måde forældre hjælper deres børn, når barnet skal krydse en vej. En gruppe forskere fra USA satte sig for at afdække dette.

Undersøgelsen blev gennemført i et laboratorium og omfattede en kombination af spørgeskema, videoklip og interview. 44 mødre og 2 fædre, der mindst havde et hjemmeboende barn i alderen 5-9 år deltog i undersøgelsen. Forældrene deltog i undersøgelsen en ad gangen.

"

Forældrene kunne vælge mellem 5 muligheder:

• Jeg ville ikke gøre noget

• Jeg ville stå ved vejkanten sammen med barnet og hjælpe med at finde et passende tidspunkt at krydse vejen

• Jeg ville stå ved vejkanten sammen med barnet og hjælpe med at finde et passende tidspunkt at krydse vejen og dernæst mundtligt guide barnet over vejen

• Jeg ville krydse vejen sammen med barnet, mens jeg holdt det i hånden

• Jeg ville krydse vejen sammen med barnet, mens jeg holdt det i hånden og instruere det i, hvordan det kan krydse vejen sikkert

I forbindelse med undersøgelsen skulle forældrene først udfylde et spørgeskema, der blandt andet omhandlede forskellige baggrundsfaktorer (fx forældrenes alder, køn uddannelse og indkomst), børnenes erfaring med uheld og tilskadekomst i trafikken, og deres mulighed for at færdes alene i trafikken. Dernæst så forældrene nogle videoklip af 30 sekunders varighed. Videoklippene viste forskellige steder, hvor fodgængere færdes, og omfattede både indkøbsområder og boligområder samt situationer med meget eller lidt trafik. For hvert videoklip blev forældrene bedt om at forestille sig, at deres barn skulle krydse vejen i den pågældende situation. De skulle desuden tilkendegive, hvor farlig den pågældende situation var, hvor stor uheldsrisikoen var samt, hvor alvorligt barnet kunne komme til skade. Dernæst skulle forældrene tilkendegive, hvorledes de ville hjælpe barnet med at krydse vejen på det pågældende sted i den pågældende situation.

Afslutningsvis blev forældrene kort interviewet for at få yderligere information om, hvordan de i dagligdagen hjalp deres børn med at krydse vejen, hvad de var mest bekymrede for, og hvornår de mente, at børn kan krydse en vej på egen hånd.

Overordnet viste undersøgelsen, at forældrene havde en trafiksikkerhedsmæssig relevant måde at tilpasse deres hjælp til børnene på. Undersøgelsen viste, at både barnets alder, den konkrete trafiksituation og forældrenes vurdering af risikoen i en given situation havde betydning for, på hvilken måde forældrene hjalp barnet over vejen. Således blev de yngre børn i højere grad holdt i hånden og fulgt over vejen, end de ældre børn gjorde. Tilsvarende blev børnene i højere grad holdt i hånden og fulgt over vejen på indkøbssteder end i boligområder og i situationer med meget trafik end i situationer med lidt trafik.

Generelt oplevede forældrene at risikoen for uheld og tilskadekomst var større i indkøbsområder end i bolig områder og tilsvarende, at risikoen var større i situationer med meget trafik end i situationer, hvor der kun var lidt trafik.

 

Hovedparten af forældrene mente, at børn typisk er i stand til at krydse en vej alene i 7-9 års alderen. Når forældrene skulle krydse en vej sammen med deres barn, var de først og fremmest bekymrede for den trafikale situation og dernæst for uopmærksomhed og manglende erfaring hos barnet. I forhold til at lade barnet krydse vejen på egen hånd var det primært uopmærksomhed hos barnet og dernæst manglende erfaring, der bekymrede forældrene. De fleste forældre mente, at børnenes evne til at færdes i trafikken som fodgængere primært blev forbedret gennem erfaring og instruktion fra forældrene. Kun få mente, at barnets færdigheder stammede fra barnets kognitive udvikling.

Ifølge undersøgelsens forfattere viste undersøgelsen generelt, at de deltagende forældre havde en positiv indflydelse på trafiksikkerheden for mindre børn, når de færdedes sammen i trafikken som fodgængere. Undersøgelsen tydeliggør dog samtidig en mangel på indsigt i den kognitive udviklings betydning for barnets evne til at færdes sikkert i trafikken på egen hånd og et deraf følgende behov for at øge indsigten på området. I følge forfatterne er der mange forældre, der efterspørger en aldersgrænse for, hvornår det er sikkert for børn at færdes i trafikken på egen hånd. Forfatterne hævder dog, at det måske er mere relevant, at lave nogle kriterier baseret på barnets kognitive udvikling frem for dets alder.

Print


Kilde:
Barton, B. K. & Huston, J. (2012). The roles of child, parent and environmental factors in pedestrian supervision. International Journal of Injury Control and Safety Promotion, 19, 153-162.

Nike Air Max 2016 Nike Air Max Adidas Yeezy Boost 350 UK For Sale Outlet Online Adidas Original NMD Timberland Boots & Shoes adidas Originals Stan Smith Sneaker Adidas Ultra Boost Shoes Nike Sock Dart Nike Kyrie 2 Id Timberland Boots Air Jordan Shoes Adidas Originals Superstar II Adidas Yeezy Boost Adidas NMD R1 Adidas Originals Stan Smith Nike Free 5.0 Running Shoes Adidas Tubular Viral Women Adidas NMD Footlocker UA Curry Basketball Shoes Online Nike Air MAX 2017


DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet, Bygningstorvet 116 Vest, DK-2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 4525 6500, transport@transport.dtu.dk, www.transport.dtu.dk
Udgivelsen støttes af Rådet for Sikker Trafik, www.sikkertrafik.dk